Heartcore for a new and more inclusive normal

Posts tagged ‘#uddannelse’

Link

Studere i Danmark = Job i Grønland sikret?

Studere i Danmark = Job i Grønland sikret?

Den lille radioudsendelse var hyggelig at lytte til, og også en fin påmindelse om, at jeg sidder i Danmark(okay, næsten i Danmark) og studerer og kæmper mig igennem en anden kultur, med en fremtid som ansat i Grønland.

Eller?
Der var en anden der delte samme nyhedslink, og sagde de kender en del med en anden side af historien: Grønlandske færdiguddannede der ikke bliver ansat i Grønland, da de bliver afvist. En anden sagde, at det kunne være på grund af mangel på erfaring.

Jeg har selv være lidt skeptisk overfor den her selvsikkerhed om, at vi “bare” lige skal uddanne os i Danmark, så er der et job til os i Grønland når vi er færdige. Det lyder på en eller anden måde lidt for nemt, synes du ikke?
Men de få, men interessante, tilkendegivelser bliver jeg inspireret til at uddybe mig i det. Lige nu sidder jeg og sletter ord, i en eksamensopgave der er blevet for lang(tro mig, det er ikke normalt at de bliver for lange) men når den er afleveret har jeg en semesterpause. Og da jeg savner at sysle med noget, så vil jeg videreudvikle idéen om at uddybe mig i ‘vores lovende fremtid’. Har jeg mulighed for at bruge mit studie, og skrive en opgave om det? Skal jeg skrive et læserbrev? Skal jeg finde ud af hvem der skal spørges om hvad? I don’t know… der skal brain stormes!

Indtil da, vil jeg fundere over hvorfor erfaring antydes ikke at kunne skaffes i Grønland…. Hmm…..

(Klokken er 00:07 og jeg fik skrevet blog #2 af 100, wihuu, jeg nåede det – i GMT tid! :D)